LOADING

Type to search

Kære syriske aktivister: Rejs hjem

Lørdag d. 2. april afholdt flere syriske foreninger og en flok danske gammelkommunister en demonstration i København, hvor de hånende fortalte danskerne, at al snak om nærområder var noget pis, som vi ikke skal købe ind i. Med vanlig arrogance havde de syriske demonstranter indkaldt til demonstration mod “racisme i asylsystemet”. Det samme system, som har taget imod dem, givet dem en bolig og alle fornødenheder – alt sammen på de danske skatteyderes regning. Årsagen til demonstrationen var den venlighed, som danskerne viser overfor ukrainske fordrevne. En venlighed, der får blodet til at koge af misundelse i de syriske aktivisters årer. Men det er naturligt, at vi danskere føler os mere forpligtet på at yde hjælp til dem, som minder om os selv. Utaknemmelige syrere, som indtager en offerrolle og anklager danskerne for at bakke op om statsracisme, bør rejse hjem. De har ikke længere noget beskyttelsesbehov, og de har intet at gøre her.

Utaknemmelighed og provokationer

Lørdag d. 2. april var en større gruppe bestående af migranter og diverse danske venligbo-typer mødt frem i København til en demonstration på initiativ af blandt andre Syrisk Forening i Danmark. Mellem slagråb som ”No border, no nation, stop deportations” blev der holdt taler og givet medieinterviews, hvor budskabet var, at danskerne er racister, fordi vi prioriterer at hjælpe ukrainere.

”Vi er så trætte af at høre skrøner i danske medier om nærområder. Vi opfordrer alle danskere til ikke at købe ind på det her nærområde-pis.”

Sådan lød det blandt andet fra scenen fra Fedaa Sultan, der repræsenterer ’Sit-in Bevægelsen’, som arbejder for fri indvandring til Danmark.

Fedaa Sultan udtalte også følgende til TV2:

”Hvordan minder de mere om danskere? Jeg tror, ukrainerne minder meget mere om Rusland, hvis man skulle tale religion og historie. Måske du prøver at referere til de skrøner, der er blevet dyrket i medierne det sidste lange stykke tid omkring, at Ukraine skulle være et nærområde. Jeg synes, det er helt forkert, at vi baserer vores humanitet på afstand. Det er helt forkert af den danske befolkning.”

Udover at udtalelsen i sig selv er udtryk for den største utaknemmelighed over for det alt for generøse, danske samfund, der har givet folk som ham husly, mad og penge, så er det samtidig ekstremt provokerende, at fremmede migranter, som intet har at gøre her i landet, mener sig berettigede til at tage styring over danskernes ressourcer og bestemme, hvem og hvad vi skal prioritere. Syriske migranter er på ingen måde i en position til at afgøre den slags. Det er os, danskerne, der ene og alene skal bestemme, hvem vi vil give husly og beskyttelse til.

Venligboer, gammelkommunister og migranter i skøn forening var forsamlede

Meget til fælles

Hvad denne Fedaa Sultan til gengæld har ret i, er, at geografisk afstand ikke alene bør afgøre graden og formen af vores humanitære støtte. Det handler ikke om, hvor mange kilometer der er til Kiev, Istanbul eller Aleppo. Det handler om, at vi står på det samme civilisatoriske grundlag som ukrainerne. Vi har en fælles historie med dem, og kulturelt minder de en del om os. Vi deler et skæbnefællesskab med andre europæere. De europæiske nationer og folk er bundet sammen. Vi har en fælles arv at beskytte.

En flygtning er ikke bare en flygtning. Vi hjælper ukrainerne på den måde, vi gør, fordi de er europæere som os. Der er tale om europæiske brødre og søstre. Vi ved, at der påhviler os et særligt ansvar, når et folk inden for samme kulturelle sfære sendes på flugt. Det samme ansvar føler danskerne selvsagt ikke, når det gælder folk, som minder meget lidt om os. Ukraine er i forhold til vores kultur, arv og historie et nærområde, og derfor træder mange danskere til og yder hjælp og støtte, når krigen raser.

Rejs hjem

Sidste år i februar vurderede Flygtningenævnet, at Damaskus og resten af Rif Dimashq-området i Syrien er sikkert at vende tilbage til. Gruppen af syrere i Danmark tæller ca. 44.000, men kun ganske få personer er rejst hjem i løbet af de seneste to år.

Generation Identitærs klare opfordring til aktivisterne i Syrisk Forening i Danmark og Sit-in Bevægelsen, som er så utaknemmelige og har den frækhed at ville bestemme over, hvem danskerne må hjælpe og føle sig beslægtet med, at de rejser hjem.

I stedet for at sidde i Danmark og kræve en masse ekstra af de værter, som allerede har givet dem i pose og sæk, burde de rejse hjem for at genopbygge deres land. Den kujonagtige adfærd, som syriske migranter udviser, vil vi aldrig se hos ukrainere; kvinder og børn søger midlertidigt beskyttelsesbehov i nærområdet, mens mændene heroisk bliver og kæmper for deres fædreland. Titusindvis af ukrainske mænd har oven i købet forladt fredelige og sikre lande rundt omkring i Europa for at vende tilbage til Ukraine og kæmpe med livet som indsats.

Når krigen forhåbentlig snart er ovre, rejser langt de fleste ukrainere højst sandsynligt hjem, for det er dét, som de i modsætning til syrerne ønsker. Det er én af flere gode grunde til, at vi danskere ønsker at hjælpe ukrainere frem for syrere og andre meget fremmede folkeslag.

I utilfredse syriske aktivister har intet at gøre her – rejs hjem! 

Tags: