LOADING

Type to search

Tags:

Derfor hjælper danskerne ukrainske flygtninge

Siden de ukrainske flygtninge begyndte at strømme over grænsen til nabolandene, har der blandt danskere været en enorm vilje til at hjælpe. Der er ikke bare blevet hjulpet med penge. Der er blevet kørt nødhjælp direkte til grænsen, og folk henter sågar kvinder og børn, og åbner deres egne hjem for dem. I stedet for at glædes over dette, så er venstrefløjen vred, og beskylder de venlige danskere for racisme, for hvorfor modtog de ikke syriske migranter på samme måde? Grunden kan du læse om her, ligesom du også kan læse om, hvad vi skal være opmærksomme på, hvis der ender med at komme titusindvis af ukrainere til landet indenfor meget kort tid. 

Der er forskel på folk

“En flygtning er en flygtning, uanset hvem og hvor man flygter fra!”. Sådan skriver Enhedslisten Rosa Lund på Facebook. Hun er utilfreds med, at danskerne tager så godt imod de ukrainske flygtninge i modsætning til de migranter, der er rejst igennem mange lande for at komme hertil. Rosa Lund tager fejl, for der er naturligvis forskel på folk.

Når danskerne så gerne vil hjælpe, er forklaringen ganske enkel: ukrainere er europæere, og det er vi også, og derfor har vi rigtigt meget til fælles, også selv om vi på mange måder er forskellige. Den fælleseuropæiske arv, kristendommen, historien..alt det er noget vi trækker på, og vi ved instinktivt, at dette er folk, der på mange måder er ligesom os selv. De er tæt på os, både kulturelt og fysisk, og derfor hjælper vi gerne. Det er der intet galt i, tværtimod. Vi bør netop føle et særligt ansvar for andre europæere i nød. 

Mange danskere kender til Ukraine i forvejen. Måske har de rejst i landet, måske arbejder de sammen med folk i Ukraine, måske har de ukrainske kollegaer her i landet. Vi har et forhold til Ukraine, som vi sjældent har til fjerne egne udenfor Europa. Når man kommer hertil fra Afrika eller Asien, så tilhører man andre kulturkredse, og man har langt mindre til fælles med danskere. Vi har importeret hundredetusindvis af mennesker fra disse egne, og vi ved, at det ofte er meget problematisk og til tider endda kan være decideret skadeligt for vores samfund at gøre dette. 

Kvinder og børn

Ukrainerne, der kommer til Danmark, vil mest være kvinder, børn og ældre. Mændene er for langt de flestes vedkommende blevet tilbage i Ukraine, eller de er måske endda rejst ind i landet, for at kæmpe mod de russiske invasionsstyrker. Det står i skarp kontrast til de horder af unge mænd i kampdygtig alder, der i årevis er væltet ind i Europa, ofte med tvivlsomme historier om rædsler, som de angiveligt er flygtet fra. 

Danskerne har stor respekt for den pligtfølelse, og det heltemod, som mange ukrainske mænd og kvinder føler og viser, også selv om det ikke altid lige passer til tidens ligestillingsidealer. Mænd, der ofrer sig for folk og familie, viser os noget, som vi måske har glemt lidt her, men som vi stadig bærer inde i os. Det europæiske heltemod, som har skabt vores civilisation. 

Når vi ser optagelserne fra Ukraine, så føler vi solidaritet med disse folk. Uanset, hvor meget socialister og liberalister kan foregive, at vi alle blot er mennesker, så er og bliver vi situerede væsener, bundet til kultur, til historie, til Europa. Det er det vi ser i disse dage. Jo, det er simpelt nok, og det er godt. Det er et ægte europæisk sammenhold, mellem folk, som står i modsætning til det bureaukratiske og sterile EU. Vi hjælper den først og fremmest i de lande, som grænser op til Ukraine, men der nu så mange, at det kan være svært at tage sig af dem alle i de nærmeste områder. Det ser danskerne ud til at have stor forståelse for.

Vi skal ikke være naive

I omtalen af de mange flygtninge, der kan være på vej, så har Rasmus Stoklund fremhævet, at ukrainere er rigtigt godt integreret. De arbejder, begår ikke meget kriminalitet, og så videre. Det er jo et godt tegn, men vi skal huske, at den situation vi står overfor, er en lidt anden end den, hvor der drypvist kommer lidt ukrainere for at arbejde. Her taler vi om, at der kan komme ti, tyvetusind, måske flere, og på ganske kort tid. Vi kan næppe forvente, at alle disse mennesker lynhurtigt får et job alle sammen, eller at det ikke vil skabe problemer. Det vil det nok, men naturligvis ikke problemer af den størrelsesorden, som dem med en langt mere fremmed kultur end ukrainernes har skabt over årene i vores lille land. Lad os derimod være realistiske.

Forhåbentlig er krigen kort, og folk kan vende hjem inden længe. Selv hvis krigen trækker ud, så må dette naturligvis også være målet. Danmark er et lille land, og der er grænser for, hvor mange vi kan klare i længden, også selv om de skulle være tyskere, svenskere eller ukrainere. Det gode er, at de fleste ukrainske flygtninge, i modsætning til mange af de migranter vi har her, højst sandsynligt ønsker at vende hjem. 

Skal ikke udnyttes

Når venstrefløjen kritiserer danskerne for at være racistiske, når de byder ukrainerne velkommen, så er det med et formål. Formålet er at åbne Danmark for yderligere ikke-vestlig indvandring, ganske simpelt. Det skal vi ikke lade ske. Det må ikke være sådan, at danskernes gode hjerter skal udnyttes af kyniske masseindvandringstilhængere. Vi ser allerede, hvordan der i den aftale omkring modtagelse af flygtninge, er åbnet en ladeport for andre nationaliteter end ukrainere, således, at også afrikanere og andre med permanent ophold i Ukraine, nu kan komme og bosætte sig frit i Danmark. Dette er noget, der kan skabe yderligere problemer i Danmark, og det bør vi være opmærksomme på, og modsætte os.

At danskerne viser sig fra deres bedste side, og hjælper alt hvad de kan, skal vi være stolte af. Europæere bør hjælpe andre europæere, når nøden er størst. Det er som det skal være. Ukrainerne skal så hurtigt som muligt på fode, så de kan vende tilbage til der, hvor de fleste af dem nok helst vil være, når krigen er forbi: i deres eget land. 

Tags: